Elben - Flodkrydstogt
Hamburg • Lüneburg • Wolfsburg • Magdeburg • Potsdam • Berlin
Nyd dette fantastiske krydstogt ombord på det 5-stjernede Premium skib MS Elbe Princess. Vi sejler på Elben og dens bifloder fra Hamburg til Berlin og oplever to af de største byer i Tyskland, samt nogle af de hyggelige byer, der ligger langs Elben. Vi skal med en af de højeste skibselevatorer i Europa og med på rundtur langs samlebåndene på folkevognsfabrikken i Wolfburg.
Opholdet ombord på MS Elbe Princess er fantastisk og med en panoramaudsigt næsten lige meget hvor du befinder dig. Kahytterne er moderne indrettet og har store vinduer der kan åbnes, på øvre dæk har kahytterne en lille fransk balkon.
Highlights:
- Luksussejlads med Premium skib på Elben
- Elbphilharmoniens udsigtsplatform i Hamborg
- Skibshæveværket i Scharnebeck
- Middelalderbyen Lüneburg
- Rundtur på Folkevognsfabrikken i Wolfburg
- Domkirken i Magdeburg
- Sanssouci Parken i Potsdam
- Storbyen Berlin
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Udrejse. Turen starter med, at vi kører gennem det nordlige Tyskland til Brunsbüttel, som ligger ved Elbens munding ved Nordsøen. Her skal vi se de store sluser, hvor Kielerkanalen munder ud i Elben. Herfra fortsætter vi til Hamburg og bliver indkvarteret på det skønne skib MS Elbe Princess. Vi mødes til velkomstdrinks, og derefter nyder vi den første af mange gode måltider ombord.
2. dag: Hamborg. Efter vi har nydt en dejlig morgenbuffet, tager vi på en byrundtur i Hamborg i vores egen bus og til fods. Vi skal besøge Altona med den kendte forlystelsesgade Reeberbahn og den nye bydel HafenCity. Vi holder en pause ved Hamborgs vartegn, Michel kirken. Den smukke barokkirke er udsmykket med redningskranse - givet af taknemmelige sømænd efter at have undgået druknedøden. Det er muligt at bestige kirketårnet (pris ca. 10 €), hvorfra man har en flot udsigt over Hamborg havn og centrum. Efter udflugten kører vi tilbage til båden, hvor vi nyder den dejlige frokost. Om eftermiddagen kører vi tilbage til Hamborg centrum, hvor der vil blive tid på egen hånd til at gå en tur på gågaden, se det smukke rådhus eller slentre en tur langs Alster søerne. Inden vi kører tilbage til båden, holder vi en pause ved byens nyeste attraktion Elbphilharmonien. Tilbage på båden er der tid til at slappe lidt af, inden vi mødes til aftensmad. Efter spisningen er der underholdning i baren.
3. dag: Lüneburg. Vi forlader Hamborg og sejler op af Elben mod Wolfsburg. Om formiddagen sejler vi ind i Elbe-Sidekanalen, hvor vi vil opleve at blive hævet 38 meter op og ned i skibselevatoren i Scharnebeck. Derefter kører vi en lille udflugt til den mest velbevarede af hansabyerne Lüneburg, der fik sin velstand fra de store saltforekomster i undergrunden omkring byen. I middelalderen var Lüneburg blandt Tysklands rigeste byer, hvilket afspejler sig i de mange fine borgerhuse i midtbyen. Tilbage på båden nyder vi en dejlige frokost og sejler videre mod Wolfsburg, mens vi nyder en afslappende eftermiddag ombord. Endnu engang vil vi nyde et aftensmåltid i den hyggelige restaurant.
4. dag: Wolfsburg. Bilbyen Wolfsburg forbindes tæt med folkevognsfabrikken i byen, og vi får tid til at opleve fabrikken, når vi tager en tur rundt langs samlebåndene i åbne vogne, trukket af en Golf – naturligvis. Her vil vi på tætteste hånd opleve den komplicerede proces, det er at samle en bil. Rundturen er på engelsk og starter kl. 08.15. Alt efter anlæggested vil udflugten blive til fods eller med bussen. Besøget bestilles sammen med rejsen, da der er begrænsede pladser (Tilkøb: 100,-). Tilbage på båden er det blevet tid til frokost, hvorefter vi fortsætter sejlturen mod Magdeburg, som vi når om aftenen.
5. dag: Magdeburg. Om formiddagen besøger vi den gamle hanseby Magdeburg. I Magdeburg mødes Elben med Mittellandkanalen og Elbe-Havel kanalen i et stort ”vandkryds”. Her føres kanalerne over Elben på en næsten 1000 meter lang viadukt. Magdeburg spillede en vigtig rolle under Reformationen og er stadig bispesæde og langs floden ligger de gamle kirker som perler på en snor. Tæt ved domkirken ligger det særprægede ”Grüne Zitadelle” byggeri, tegnet af den østrigske arkitekt Hundertwasser. Efter frokosten tilbage på båden sejler vi videre gennem det tidligere Østtyskland mod Potsdam, hvor vi lægger til for natten.
6. dag: Potsdam - Berlin. Vi bruger formiddagen i Potsdam - hovedstad i delstaten Brandenburg. Her havde de tyske kejsere deres sommerresidens, og vi vil besøge den store park, som de lod opføre ved Sanssouci slottet. Parken er anlagt efter engelsk skik, og her er opført en kinesisk inspireret pavillon, en hollandsk mølle og andre stilarter. Efter frokost på båden kører vi til Berlin centrum og kommer forbi nogle af de ikoniske bygninger og pladser i byen som f.eks. Rigsdagsbygningen, Fjernsynstårnet og Berlinmuren. Vi kører op ad Unter den Linden til Brandenburger Tor og hen ad Kurfürstendamm med de dyre butikker. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til båden til gallaaften med en festlig menu som afslutning på turen.
7. dag: Hjemrejse. Efter morgenmaden må vi sige farvel til vores dejlige båd og køre mod Danmark. Vi kører nordpå til den dansk/tyske grænse, hvor vi holder en pause inden rejsen afsluttes op gennem Jylland.
MS Elbe Princess
Premium skib med mange skønne faciliteter og 39 kahytter fordelt på to dæk. Alle måltider ombord nydes i restauranten på hoveddækket, som har store panoramavinduer, så udsigten kan nydes under måltiderne og mens vi sejler. I loungebaren er der underholdning, hygge, dansegulv og udgang til udendørs område med servering. Skibet byder desuden også på soldæk med solstole til fri afbenyttelse. Alle kahytter har aircondition, TV, sikkerheds boks, 220V, Wi-Fi, og store vinduer som kan åbnes. Kahytterne på øvre dæk har også en fransk balkon. Alle kahytter har eget badeværelse med bad og toilet.
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing M - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg
Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro
Prisen inkluderer:
- 6 x overnatning på Premium skib
- 6 x morgenmad
- 5 x aftensmad
- 1 x gallamiddag
- 5 x frokost
- Drikkevarer på skibet
- Velkomstdrink
- Byrundtur i 5 hyggelige byer
- Passage af skibshæveværket i Scharnebeck
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg enekahyt: 4.200,-
Tillæg for enekahyt på øvre dæk: 5.200,-
Tillæg for kahyt på øvre dæk: 1.100,- pr. person
TILKØB: Rundtur på Folkevognsfabrik: 100,-
Anmeldelser af Flodkrydstogt Elben
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg