Gardasøen - Torbole

I det nordlige Italien finder man Italiens største sø Gardasøen. Oplev den unikke natur og de mange spændende udflugter der er i området. Vi skal se de smukke omgivelser, den fantastiske natur og de hyggelige maleriske byer. Det milde klima har i årtier tiltrukket kunstnere, forfattere, sportsudøvere, turister og kurgæster til dette skønne sted. Gardasøen har et enestående, charmerende og hyggeligt miljø med mange fortovscaféer og en god stemning. Hele vejen rundt langs søen findes små hyggelige byer med gamle bevaringsværdige bygninger blandet med det moderne Italien.

Gardasøen er 52 km lang, 17 km bred i den sydlige del og omkring 380 km2. Søen er ca. 346 m, hvor den er dybest og på en tur rundt om Gardasøen passeres omkring 80 tunneler.

 

Afgange

Afrejse: 
18/05/2019
Hjemkomst: 
26/05/2019
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
5.998
Forespørg
Afrejse: 
29/06/2019
Hjemkomst: 
07/07/2019
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
6.698
Forespørg
Afrejse: 
22/09/2019
Hjemkomst: 
29/09/2019
Antal dage: 
8
Pris uden tilkøb: 
5.798
Bestil

Highlights

  • En af Italiens største og mest besøgte søer
  • Charmerende sydlandsk stemning
  • Flot sejltur på søen mellem bjergene
  • Julies berømte balkon i Verona
  • Smuk bjergtur i Dolomitterne
  • Besøg i Sirmione - Gardasøens sydligste by
  • Tur på Gardesana vejen
  • Italienske vine og mad

 

PROGRAM:

1. dag: Når alle er i bussen, kører vi med passende pauser, til vi når overnatningshotellet i Midttyskland. Der vil være aftensmad ved ankomsten.

2. dag: Efter morgenmaden kører vi videre ned gennem Tyskland og Østrig. Vi kører over Brennerpasset til Italien og er fremme ved Gardasøen til aftensmad.

 

Dolomitterne: En smuk køretur i Gardasøens omkring liggende bjerge – Dolomitterne. Vi skal bl.a. se de fantastiske vandfald Cascata del Varone, som har et frit fald på 90 meter gennem en klippekløft (entre ca. 6,- euro). Vi kommer forbi den smukke Tenno sø, som er en forholdsvis lille sø med meget klart, rent vand og en utrolig smaragdgrøn farve. Vi fortsætter gennem kurbyen Ponte Arche og videre til Arco. Undervejs holder vi en kort pause ved en lille cafe, hvor man serverer områdets allerbedste Vino Santo - og hvor der er den skønneste udsigt ned over Toblino-søen. Vi holder selvfølgelig også en frokostpause, hvor der vil være mulighed for en rigtig italiensk frokost med vin (ca. 15,- euro). Vi kører ad små veje tilbage til hotellet.

Verona: På turen til Verona kører vi forbi vinmarker og gennem den skønne italienske natur. Vi går en tur i den gamle bydel og ser Julies berømte balkon og den flotte velbevarede romerske arena, inden der er god tid på egen hånd til evt. indkøb og en drink på pladsen ved arenaen. På vejen tilbage til hotellet ser vi den tyske krigskirkegård i Costermano. Her ligger mere end 21.000 tyske soldater begravet. Vi er tilbage ved hotellet sidst på eftermiddagen.

Sejltur til Limone: Der findes mange muligheder for en sejltur på Gardasøen, og vi tager en tur med en af de mange både og sejler til Limone. Her står vi af båden og går en tur rundt i den hyggelige by. Der bliver tid på egen hånd og til at finde noget frokost, inden vi sejler tilbage til Torbole. Sejlturen koster ca. 20,- euro.    

Gardesana og Sirmione: Vi kører langs Gardasøen på den meget berømte og smukke Gardesanavej til den sydlige ende af søen. Vi holder en pause i et par af byerne, hvor der vil blive lidt tid til at se sig omkring og måske foretage lidt indkøb eller indtage en forfriskning. Ved Gardasøens sydligste ende ligger en halvø, hvor byen Sirmione har en naturlig og flot beliggenhed. Her holder vi en pause, så der er tid til at slentre rundt i de smalle gader i den gamle bydel eller spadsere ud til resterne af Catullos grotter - den romerske villa - yderst på halvøen.

Marked: Italien er kendt for deres markeder, og vi besøger et typisk italiensk marked med alt fra madvarer til tøj, sko og souvenirs. Her er der mulighed for en god handel.

7./8. dag: Vi kører lige efter morgenmaden gennem det bjergfyldte Østrig til overnatningshotellet i Midttyskland, hvor vi får aftensmad ved ankomsten.

8./9. dag: Vi kører mod Danmark og gør holdt ved den dansk/tyske grænse. Vi forventer at være tilbage i vores hjembyer hen på aftenen.

 

Club Hotel La Vela ****

Dejligt 4-stjernet hotel beliggende lige i centrum af Torbole, kun 300 meter fra stranden/søen. Torbole ligger i den nordlige ende af Gardasøen ved søbredden. Byen er aktiv og med hyggelige små cafeer og butikker. Hotellet har reception, bar og restaurant. I haven er der solterrasse, swimmingpool og børnepool. Alle værelser har telefon, satellit-tv, hårtørrer, badeværelse og balkon.

 

Club Hotel La Vela
Via Strada Granda,2
38060 Torbole (TN)
Tlf.: 0039 0464 505940

 

 

 

 

 

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Fakta om Gardasøen:

Gardasøen er et eftertragtet turistmål, men også Italiens største sø med et areal på 370 km2. Søen ligger smukt for foden af Alperne og har en dybde på 346 m på det dybeste sted. 

 

Elektricitet - Italienske stikkontakter er designet til tynde ben. Hanstik med tynde ben kan bruges, men er det tykke ben til danske stikkontakter, skal man bruge en adapter. En adapter er også nødvendig, hvis man har stik med 3 ben (jordben), som ikke er ualmindeligt til f.eks. computere. Opladere til f.eks. mobiltelefoner har som regel tynde ben, der kan bruges uden problemer.

Prisen inkluderer: 

  • 2 x overnatning i Tyskland
  • 5/6 x overnatning ved Gardasøen
  • 7/8 x morgenmad
  • 7/8 x aftensmad
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg for eneværelse: 
Maj - Juni: 1.200,-
Sep: 1.000,-

Anmeldelser af Gardasøen - Torbole

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

Vinder af gavekort pr. 31.12.18: Hugo Serup, Struer.

Vinder af gavekort pr. 30.06.18: Søren Overgaard, Vejle.

Vinder af gavekort pr.31.12.17: Ronald Thorhauge, Hurup Thy.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

5.798
Italien

Toscana

Busrejse
5.998
Kroatien

Rabac - Istrien

Busrejse
5.598
Italien

Lido di Jesolo - på egen hånd

Busrejse