Tyskland - Kielerkanalen
Kun de færreste danskere har set Kielerkanalen - eller Nord-Østersø-Kanalen som den rettelig hedder - fra andet end motorvejsbroen ved Rendsburg. Men på denne tur til Nordtyskland sejler vi en del af vejen igennem kanalen, som løber fra Vesterhavet til Østersøen. Hvert år passerer op til tre gange så mange fartøjer igennem Kielerkanalen som gennem Panama-kanalen eller Suez-kanalen. Samtidigt er der passage fra 14 færgeruter over kanalen, så det er en af Europas mest travle vandveje, vi skal opleve på denne tur.
Highlights
- Spændende sejltur på Kielerkanalen
- Brunch og kagebord ombord
- Imponerende dæmnings- og slusebyggeri
- Charmerende bindingsværkshuse og hollandsk inspiration i Friedrichstadt
- Besøg i den hyggelige by Kiel
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Udrejse - Friedrichstadt - Eider. Efter endt opsamling sætter vi kursen mod den charmerende by Friedrichstadt, som blev grundlagt af de hollændere, som blev tilkaldt i 1600-tallet for at dræne den sumpede marsk. Byen ligger hvor Ejderen flyder sammen med bifloden Treene. Byen regnes for den mest idylliske by i hele Slesvig-Holsten. På en gåtur gennem den hyggelige by kan man se mange af de hollandske huse - typisk anlagt med gavlene ud mod torve og stræder. Herfra kører vi ud over Eiderstedt halvøen med besøg ved Eidersperrwerk - det imponerende dæmnings-og slusebyggeri ved Eiderflodens udmunding i Vesterhavet. Sidst på dagen kører vi til hotellet i Mühbrook, hvor aftensmaden venter os.
2. dag: Sejltur på Kielerkanalen. Efter morgenmaden kører vi til Hohenhörn, hvor vi skal gå ombord på et af de dejlige skibe fra "Adler-Schiffe" - nemlig hjuldamperen "Freya". Her starter sejlturen tværs over det nordlige Tyskland forbi Rendsborg til Kiel. Undervejs vil vi møde utallige skibe på kanalen - både fragtskibe, fritidssejlere og færger. Måske endda et af de mange store krydstogtskibe, der bruger kanalen som genvej til og fra Østersøen. Lidt før middag bydes på brunchbuffet med lokale specialiteter. Dertil serveres kaffe, the, vand eller juice. Om eftermiddagen er der kagebord med diverse kager og lagkager og selvfølgeligt kaffe eller the. Efter store oplevelser når vi sidst på eftermiddagen til Kiel, hvor vi igen mødes med bussen for at køre til hotellet i Mühbrook.
OBS: På turen d. 26. april og d. 10. august sejler vi fra Kiel. Vi ser sluserne ved ankomsten til Brunsbüttel.
3. dag: Hjemrejse - Kiel. Efter morgenmaden kører vi til Kiel, hvor vi tilbringer nogle timer. Vi kører en tur omkring den travle havn med sluserne og får ligeledes mulighed for at gå en tur i Tysklands ældste gågade. Her er gode indkøbsmuligheder, men også mange hyggelige cafeer. Lige over middag kører vi nordpå og holder en pause ved den dansk/tyske grænse.





Kielerkanalen
Læs flere anmeldelser under fanebladet " Gæsterne fortæller..."
Hotel Seeblick
Dejligt hotel i Mühbrook, mellem Kiel og Neumünster, direkte ved badesøen Einfeldersee. Her er privat badebro og solterrasse. Hotellet har restaurant, bar og ølhave. Alle værelser er med eget bad og toilet og TV.
Hotel Seeblick
Dorfstrasse 18
24582 Mühbrook
Tlf.: +49 4322 699090
Prisen inkluderer:
- 2 x overnatning
- 2 x morgenmad
- 2 x aftensmad
- Sejltur på Kielerkanalen
- Brunchbuffet incl kaffe/the/vand/juice på sejlturen
- Eftermiddagskaffe med kagebord på sejlturen
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg for eneværelse: 425,-
Anmeldelser af Kielerkanalen
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg
__________________________________________________
Jens Martin 11.10.23
Det er en fin kort tur med mulighed for at opleve noget på udrejse og hjemrejsedag.
__________________________________________________
Viggo 08.08.22
Turen på Kielerkanalen var en fantastisk oplevelse og den vil jeg gerne anbefale til andre.
__________________________________________________
Ebbe 05.05.22
5 stjerner ud af 5 mulige
__________________________________________________
Charlotte 30.07.19
Rigtig hyggelig og interessant tur med en dygtig guide og chauffør.
__________________________________________________
Ib 30.07.19
Herlig pensionisttur i rolig tempo...og en FANTASTISK tur på Kielerkanalen.
__________________________________________________
Dorrit 29.07.19
Absolut 5 stjerner. Fine oplevelser. Besøg på spændende steder. Vi nåede meget på kort tid.
__________________________________________________
Annemarie 25.09.18
Fin tur, der levede op til forventningerne.
__________________________________________________
Kirsten 29.05.18
Fin tur
__________________________________________________
Ida 28.05.18
En fin tur. Sejlturen på Kielerkanalen og forplejningen der var helt i top, bare fantastisk
Annette 06.06.17
Altid god service i bussen af chauffør og guide, som er velinformeret omkring forholdene, hvor vi kommer frem. En spændende tur, som gerne kan gentages.