Nordirland - Irland

Belfast • Giants Causeway • Londonderry • Dublin • LIverpool • York

Rundrejse til det fascinerende Nordirland, hvor seværdighederne er mange, og historierne er dramatiske. Vi skal se Nordirlands nordkyst, hvor store og smukke naturfænomener vil overraske os. Men denne rejse er ikke kun natur, vi kommer også til flere af de spændende og historiske byer i Nordirland bl.a. Belfast og Londonderry/Derry. Efter nogle dage i Nordirland tager vi til Irlands skønne hovedstad Dublin og videre til Liverpool samt York i England.  

 

Highlights

  • Nordirlands hovedstad Belfast
  • Irlands hovedstad Dublin
  • Liverpool og Beatles Museum
  • Yorks berømte Katedral
  • Londonderry/Derry
  • Det enestående naturfænomen Giant´s Causeway
  • Nordirlands Kyststrækning
  • Ophold i Omagh med den spændende historie
  • Besøg i det kirkelige Armagh med de to katedraler
  • Irsk aften med musik og dans
  • Irsk særpræget natur
  • Besøg den berømte Temple bar og smag på Guinness øl

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Vi starter dagen med opsamling ned gennem Jylland og kører med passende pauser til overnatningshotellet i Tyskland. Vi bliver indkvarteret og får aftensmad efter ankomsten.   

2. dag: Amsterdam. I dag fortsætter vi turen til Holland og Amsterdam. Vi gør et ophold i Amsterdam, og ser os lidt omkring. Efter et par hyggelige timer i byen fortsætter vi rejsen med DFDS færgen til Newcastle. Vi får aftensmad på færgen og får tildelt kahytter.

3. dag: Sydskotland - Belfast. Efter morgenbuffet på færgen ankommer vi til Newcastle i England. Herfra kører vi gennem det sydlige af Skotland til Cairnryan, hvorfra vi sejler til Belfast. Vi bliver indkvarteret på hotellet centralt i Belfast og får aftensmad på hotellet. Om aftenen kan man gå en tur i Belfast eller nyde det dejlige hotel.  

4. dag: Belfast. Dagen bruges i Belfast, og vi starter med en byrundtur i den nordirske hovedstad, som er fyldt med historie, kultur og en masse muligheder for shopping. Byrundturen tager os forbi St. Annes Cathedral, det berømte operahus, det imponerende rådhus, nogle af de fine gavlmalerier fra kampene mellem protestanter og katolikker, som stadig fremstår tydeligt og meget mere. Efter byrundturen er der tid på egen hånd, til hvad man lyster. I Belfast finder man det verdenskendte Titanic museum - et stort museum med masser af spændende informationer om Titanic - dens oprindelse, sejladsen samt forliset. Dette museum er et besøg værd (entre ca. 20£). Vi mødes på hotellet til aftensmad.       

5. dag: Giants Causeway - Londonderry. Vi fortsætter rejsen langs Nordirlands kyst og videre gennem landskabet til det betagende og vildt imponerende Giant´s Causeway. Dette er et fantastisk naturfænomen, hvor mere end 37.000 massive sekskantede søjler stikker op af havet (entré inkluderet). Herfra kører vi videre til Londonderry, også kaldet Derry. Byen er kendt for den nordirske konflikt og Bloody Sunday, som fandt sted i byen i 1972, hvor 26 demonstranter blev skudt af Britiske soldater. Vi kører igennem byen og "Free Derry" området og katedralen, så vi får et indtryk af byen og dens historie. Der bliver tid på egen hånd i byen til at se nærmere på den gamle bydel eller gå en tur langs floden. Vi skal overnatte på et dejligt hotel centralt i Derry og tæt ved floden og fredsbroen - Peace Bridge - som har skabt bedre og lettere kontakt mellem protestanter og de katolikker, der bor på den anden side af broen. Der er aftensmad på hotellet.     

6. dag: Omagh - Armagh. Efter morgenmaden kører vi videre sydpå gennem det nordirske landskab til byen Omagh, hvor vi ser den hyggelige bymidte. Det var i Omagh, at terroristgruppen Real IRA placerede en bilbombe i 1998 på hovedgaden.  Efter et mindre ophold i Omagh fortsætter vi til Armagh, hvor vi får vi lidt tid på egen hånd til at nyde den skønne by med katedralerne. Hen på eftermiddagen går turen videre mod Kells og det skønne Hotel Headfort Arms Hotel i Co Meath området. Her vil vi nyde det 4-stjernede hotel, en dejlig aftensmad og den hyggelig bar med irsk atmosfære. 

7. dag: Bru Na Boinne - Dublin - Irsk aften. Vi kører mod Dublin, men først skal vi se landskabet og gravhøjene Bru na Boinne, som er angivet på UNESCO´s verdensarvsliste. Gravhøjene er sandsynligvis blevet brugt til gravpladser og templer. Stenene og gangene i gravhøjene er dekoreret med tegninger og billeder (entre inkluderet). Vi slutter dagen i Irlands hovedstad Dublin, hvor vi skal på en spændende byrundtur. Vi ser de historiske bygninger og de mange smukke, georgianske murstensvillaer, der findes rundt omkring i byen. Aftensmad på egen hånd. Rejselederen er gerne behjælpelig. Denne aften kan man tilkøbe en billet til et traditionelt irsk show, hvor vi skal underholdes af nogle fantastiske dansere, som viser de irske danse til irsk musik, inkl. aftensmad (Bestilles sammen med rejsen. Pris: 400,-).  

8. dag: Dublin. Efter morgenmaden handler det igen om Dublin, hvor der vil være tid på egen hånd til for eksempel at se nærmere på Dublins seværdigheder, Trinity College, the Dubliner Writers Museum, nyde byen, besøge en af de utallige stemningsfyldte pubber og nyde en Guinness eller shoppe i de butiksfyldte gader. Det er også muligt at besøge det gamle Jameson Whiskey destilleri (entre fra ca. 20 euro) eller man kan besøge det berømte Guinness Storehouse (entre fra ca. 20 euro). Aftenmad på egen hånd. Rejselederen er gerne behjælpelige.

9. dag: Liverpool. Vi tager afsked med Irland, tager færgen til England og kører til Liverpool. Vi får en introduktion til byen og gør ophold ved Albert Docks - en meget livlig og spændende havnepromenade med gode restauranter, pubber, shopping, flotte bygninger og forskellige museer bl.a. det verdenskendte Beatles Museum (entre ca. 17 £). Vi kører herefter til hotellet i Liverpool. Da hotellet er centralt beliggende vil der denne aften ikke være aftensmad på hotellet, men i stedet er der mulighed for at nyde aftensmaden på en af de mange pubber i byen.

10. dag: York. Vi kører fra Liverpool og holder en pause i den engelske by York, hvor man finder den største gotiske katedral i Nordeuropa (entre ca. 12 £). Efter en lille rundtur og stop i York fortsætter vi til Hull i England, hvor vi tager natfærgen til Rotterdam. Vi får aftensmad ombord.

11. dag: Hjemrejse. Rejsens sidste dag. Vi får morgenmad ombord inden ankomsten til Rotterdam. Herfra kører vi med passende pauser og er hjemme i vores hjembyer sent på aftenen.

 

Rejse: Nordirland & Irland


"Super kompetent rejseleder og en virkelig hjælpsom og rutineret chauffør. Vi var i de allerbedste hænder fra start til slut."

Læs flere anmeldelser under fanebladet " Gæsterne fortæller..."



Hoteller:

Holiday Inn Belfast City Center

Holiday Inn Express Derry

Headfort Arms Hotel, Navan

Hotel ved Dublin - oplyses senere

Hotel ved Liverpool - oplyses senere

Alle værelser er med eget bad og toilet.

Der tages forbehold for evt. ændringer af hotellerne.

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

 

Fakta om Nordirland

Nordirland er et af de fire lande, der tilsammen udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Der bor ca. 1,8 mill. i Nordirland, hvor hovedstaden er Belfast. Belfast er den største by med ca. 530.000 indbyggere.

Konflikten i Nordirland, som vi alle husker, var en konflikt mellem protestanter og katolikker i Nordirland. Konflikten varede fra 1968 til 1998 og gik ud på, om Nordirland skulle være en del af Republikken Irland eller Storbritannien. Den blev afsluttet med indgåelsen af Belfastaftalen 10. april 1998.

Elektricitet: 220 V, men her skal bruges adapter. Det er nødvendigt at medbringe en adapter, da irske stik har tre ben.

Tid: Nordirland/Irland følger Greenwich Mean Time (GMT) og er derfor en time efter Danmark.

Vejret: Kan skifte meget hurtigt. Det er derfor vigtigt at medbringe en regnjakke og/eller paraply

Prisen inkluderer:

  • 1 x overnatning i Tyskland
  • 2 x overnatning i kahyt på færgen
  • 1 x overnatning i Belfast
  • 1 x overnatning i Londonderry
  • 1 x overnatning i CO Meath
  • 2 x overnatning i Dublin
  • 1 x overnatning i Liverpool
  • 10 x morgenmad
  • 7 x aftensmad
  • 1 x entre til Giants Causeway
  • 1 x entre til Bru Na Boinne
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg for eneværelse: 4.200,-
Tillæg udvendig dobbeltkahyt: 300,- pr. person (begrænset antal)
Tillæg udvendig enekahyt: 4.700,- (begrænset antal)  

TILKØB:
Show med irsk dans & musik: 400,-
- skal bestilles sammen med rejsen

 

 

Anmeldelser af Nordirland & Irland

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

__________________________________________________

 Lene 12.09.19

Super kompetent rejseleder og en virkelig hjælpsom og rutineret chauffør. Vi var i de allerbedste hænder fra start til slut.

__________________________________________________

 Ruth 21.09.18

Et meget behageligt og hjælpsomt personale på turen til Irland
__________________________________________________

 Svend 17.09.18

Kan varmt anbefales
__________________________________________________

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

5.998
Frankrig

Alsace

Busrejse
15.998
Skotland

Skotland - Rundrejse

Busrejse
10.398
Frankrig

Normandiet & Jersey

Busrejse