Frankrig - Paris med tog
Spring med på toget og tag med os på en behagelig forårsrejse til byernes by – Paris. På denne tur skal vi opleve Paris, som man kun kan opleve det til fods og med offentlige transportmidler. Vores rejseleder er med på hele turen, hvor I kommer til at opleve hyggelige små gader, klassiske franske cafeer og dejlige restauranter, men naturligvis også alle de største seværdigheder, som Paris er kendt for.
Highlights
- Behagelig togtur til Paris
- Oplev Montmartre
- Aftensejltur på Seinen
- Champs Elysee
- Notre Dame
- Latinerkvarteret
OBS: Turen egnes ikke til gangbesværede
Bestil inden 01.02.25 og få 500,- i rabat.
Afgange
PROGRAM:
1. dag: Udrejse. Vi kører med bussen til Kolding, hvorfra vi skal med toget kl. 08.15. Vi har kun to stop undervejs til Paris, hvor vi ankommer ca. 21.45. Fra banegården Paris EST går vi til hotellet, som ligger ca. 600 meter fra stationen.
2 dag: Paris’s hjerte. Den franske hovedstad blev grundlagt på de to små øer i Seinen, og den dag i dag er Ile de la Cite ”byens ø” centrum for kirke, justitsvæsen og meget mere i Frankrig. Vi tager metroen direkte til øen og starter med at besøge Notre Dame kirken. Kirken har siden den ødelæggende brand i 2019 været under opbygning, og det har betydet, at den har været lukket for besøgende. Men er i december 2024 genåbnet. Vi besøger også et af verdens smukkeste middelalder kirker, Sainte Chapelle (entre ca. 14 €) med de enestående mosaikvinduer. Ile de la Cite er forbundet med begge sider af Seinen med Pont du Neuf-broen - et kendt sted for unge forelskede. Vi går over broen til Latinerkvarteret, hvor der bliver frokostpause.
3. dag: Montmartre. Kunstnerne gjorde denne del af Paris til et af verdens mest kendte. På toppen af ”martyrernes bjerg”, som navnet betyder, ligger den ikoniske Sacre Coeur kirke. Vi vil gå en tur i området omkring kirken og Place de Tertres, hvor kunstnere sælger deres kunst.
Aftenudflugt i Lysenes by: Aftenudflugt med sejltur på Seinen hvor vi kan nyde de smukke bygninger langs floden i aftenbelysning. Vi starter med at tage til Latinerkvarteret, hvor der er mange restauranter at vælge imellem. Herefter tager vi metroen til Pont Alma, hvor aften slutter med en sejltur gennem det centrale Paris efterfulgt af en gåtur op til Champs Elysee. Vi nyder lysene her, inden vi tager bybussen tilbage til hotellet. (sejltur ca. 18 €)
4. dag: Det ukendte Paris. Vi kører med metroen til Bastille pladsen, hvor startskuddet lød til den franske revolution. Vi skal besøge den smukkeste plads i Paris, Place de Vosges, inden vi går gennem bydelen Marais til det futuristiske Centre Pompidou. Videre til Les Halles, hvor der tidligere var fødevaremarked, og videre til restaurantkvarteret Quartier Montorgueil. Vi fortsætter gåturen til rådhuset i Paris, Hotel de Villes og langs Seinen til Ile de la Cite.
Tid på egen hånd: Udflugterne slutter hver dag i god tid, hvorefter det er muligt at udforske byen på egen hånd og finde sit eget Paris. Det kan være de store Boulevard Haussmann, den botaniske have, de store museer, bogkasserne langs Seinen eller en slentretur langs Seinen. Kun fantasien sætter grænser, og er kræfterne ikke til mere, er der masser af hyggelige cafeer og andre dejlige steder. Rejselederen er behjælpelig med at finde transportmuligheder ud fra de enkelte ønsker.
Aftensmad på egen hånd. Rejselederen er behjælpelig med at finde spisemuligheder.
5. dag: Hjemrejse. Vi spiser tidlig morgenmad på hotellet og går herefter til stationen, hvor der er afgang med toget kl. 07.18. Vi forventer at være i Kolding 19.44, hvor en bus fra Hanstholm Rejser venter på os, og kører os til vores hjembyer.
Hotel Paris Louis Blanc***
Hotel Paris Louis Blanc ligger centralt i den nordlige del af Paris, blot få minutters gang fra Canal Saint Martin og banegården Paris-Est. Nærmeste metrostation ligger lige overfor hotellet, hvorfra det er nemt at komme rundt til samtlige seværdigheder i det centrale Paris. Værelserne er alle med aircondition og egen bad og toilet.
Hotel Paris Louis Blanc***
232 Rue du Faubourg Saint-Martin
75010 Paris
https://www.hotel-paris-louis-blanc.com/
Opsamling:
Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle
Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro
Prisen inkluderer:
- Bustransfer til Kolding t/r
- 4 x overnatning
- 4 x morgenmad
- 1 x togbillet Kolding-Paris t/r
- Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
- Dansk rejseleder
Tillæg eneværelse: 3.200,-
Beregn ca. 40 € til metrokort. Købes på stedet.
OBS: Turen egnes ikke til gangbesværede
Bestil inden 01.02.25 og få 500,- i rabat.
Anmeldelser af Paris med tog
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg