Kroatien - Rabac, Istrien

Kroatien er blandt de lande i Europa, der har flest solskinstimer, og på denne rejse skal vi nyde feriebyen Rabac på halvøen Istrien. Rabac er smukt beliggende ud til Adriaterhavet med det tyrkis blå og meget rene badevand. På Istrien kan man opleve den smukke natur, de fredfyldte gamle byer, en venlig og gæstfri befolkning, samt en god atmosfære. Vi bor på et dejligt 4-stjernet hotelkompleks, som ligger ved byen Rabac. Herfra kan man gå en tur langs strandpromenaden og ind til byen, hvor man finder masser af muligheder bl.a. apotek, posthus, kiosker, indkøbsmuligheder, cafeer og restauranter.

 

Afgange

Afrejse: 
04/05/2019
Hjemkomst: 
12/05/2019
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
5.598
Bestil
Afrejse: 
22/06/2019
Hjemkomst: 
30/06/2019
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
6.598
Bestil
Afrejse: 
19/07/2019
Hjemkomst: 
28/07/2019
Antal dage: 
10
Pris uden tilkøb: 
7.498
Bestil
Afrejse: 
07/09/2019
Hjemkomst: 
15/09/2019
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
6.598
Bestil
Afrejse: 
21/09/2019
Hjemkomst: 
29/09/2019
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
5.998
Bestil

Highlights

  • Aircondition på alle værelser
  • Hyggelig strandpromenaden til Rabac
  • Alle værelser med balkon
  • Indendørs og udendørs pool
  • Bådtur langs kysten
  • Øen Krk med hyggelige kystbyer
  • Kosljun Klosterø
  • Godt klima
  • Mini Club
  • Musik med mulighed for dans på hotellet
  • Tennis, Volleyball, mini golf

 

PROGRAM:

1. dag: Når alle er samlet kører vi med passende pauser til vi når overnatningshotellet i Sydtyskland. Vi indkvarteres og får aftensmad.

2. dag: Vi fortsætter turen efter morgenmaden og kører gennem det smukke Østrig til Rabac i Kroatien. Efter ankomst og indkvartering får vi aftensmad på hotellet.

Rundtur på Istrien: Heldagstur rundt på halvøen Istrien, som er den største halvø i Adriaterhavet. Vi starter med at køre til byen Pula, som med sine 62.000 indbyggere er Istriens største by. Vi skal på en lille byrundtur, hvor vi bl.a. skal se det imponerende næsten 2000 år gammel romerske amfiteater (entré ca. 7 euro), som er et af de største og bedst bevarede romerske teatre i Europa. Herfra kører vi videre til Rovinj, som er en charmerende gammel by med snævre gader. Sidst på dagen vender vi tilbage til Rabac. 

Øen Krk: Kroatiens største ø er forbundet til fastlandet via en bro på 1430 meter. Krk øen er kendt for de mange smukke strande og det krystalklare vand. Vi kører en tur rundt på den skønne ø og besøger nogle af øens byer. Den historiske by Omisalj ligger på en klippe 85 meter over havet og med en fantastisk udsigt over Kvarner bugten. Den største by på Krk har samme navn som øen og er en af Kroatiens ældste byer. Vi besøger også byen Punat, hvor det er muligt at sejle til Klosterøen Kosljun, hvilket er en stor oplevelse. På den lille ø finder man et historisk kloster med et par munke og et lille museum (pris ca. 8 euro). Ønsker man ikke sejlturen, kan man bruge tiden på havnepromenaden i Punat. Vi vender tilbage til vores hotel i Rabac sidst på eftermiddagen.

Rijeka & Opatija: Vi kører en tur til Rijeka, som er Kroatiens største havneby og tredje største by. Her kan vi bl.a. se de store markedshaller med frugt, grønt, kolonial, slagtervarer og fiskemarked med alt fra blæksprutter til hajer. Vi har tid på egen hånd med mulighed for at købe tasker, tøj, frugt og grønt. Man kan evt. tage en afstikker i den nærliggende gågade med specialbutikkerne. Herfra kører vi en tur til Opatija, hvor vi går en tur langs strandpromenaden og kan nyde en forfriskning, inden vi tager tilbage på hotellet i god tid før aftensmaden.

Fiskepicnic: Vi tager på en dejlig heldagstur. Vi sejler fra kajen, der ligger ca. 400 meter fra hotellet. Båden sejler ud på det fantastisk klare vand, Adriaterhavet. Første stop er ved øen Cres. Her kan vi nyde den lille bugt, et forladt fiskerleje, hvor vi kan bade i det dejlige vand og solbade på stranden. Man kan også blive ombord på båden, hvor man kan sidde ude under solsejlet og nyde den specielle natur. Efter ca. en times ophold her, serveres der en lækker frokost bestående af grillet fisk med salat og brød i rigelige mængder (kan man ikke spise fisk, kan der bestilles et stykke kød i stedet for) øl eller vin eller vand er med i prisen. Efter frokost sejler vi videre til byen Cres. Undervejs kan vi være heldige at se delfiner springe i vandet. I byen går vi i land for et par timer. Vi kan gå med på en lille byrundtur, købe souvenir, is, kaffe m.m. og gå på marked, før vi forlader øen for at sejle hjem til hotellet igen efter en dejlig dag. Pris inkl. frokost, drikkevarer og sejltur: ca. 30 euro.

Afslappende dag ved stranden og Rabac: Hotellet ligger super i forhold til vand og strand, og her er masser af muligheder og faciliteter, så man kan slappe af, nyde varmen og det krystalklare vand. Eller man kan gå en tur langs vandet til Rabac og få en forfriskning.   

8./9. dag: Efter morgenmaden tager vi afsked med Kroatien for denne gang. Vi kører igen gennem Østrig og Sydtyskland til vort overnatningshotel.

9./10. dag: Turen fortsættes nordpå med passende pauser undervejs. Ved den dansk/tyske grænse holdes en pause inden turen afsluttes op gennem Jylland.

 

Hotel Mimosa/Hedera/Narcis****

Hyggeligt 4-stjernet hotelkompleks som ligger direkte ned til en dejlig badestrand med blåt flag og rent badevand. Hotellerne har desuden stort pool område med forskellige swimmingpools, en børnepool, samt indendørs pool (indendørs lukket i juli). På hotelområdet er supermarked, frisør, sauna, massage, bar, cafe og diverse restauranter. Der er elevator og adgang til internet på alle hotellerne. Alle værelser har eget bad/toilet, hårtørre, TV, mindre køleskab, aircondition og balkon.

Hotel Mimosa/Hedera/Narcis ****
Rabac 66
52221 Rabac

 

Opsamling: 

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Fakta om Rabac/Istrien og Kroatien:

Rabac ligger på halvøen Istrien, som er den største halvø i Adriaterhavet. Befolkningstallet i Kroatien ligger på cirka 4,3 millioner. Kroatien er siden 1991 et selvstændigt land. Før 1991 var Kroatien en republik i det tidligere Jugoslavien. Hovedstaden er Zagreb. 

Sproget i Kroatien er officielt kroatisk, som størstedelen af befolkningen også taler, men der tales også mange andre sprog - fx. italiensk, ungarsk og tjekkisk. I Istrien, hvor de italiensk talende udgør en større andel af befolkningen, er også italiensk et officielt sprog. Rigtig mange er idag også gode til engelsk. 

Valutaen er kroatiske kuna. Medbring evt. lidt euro til ud- og hjemrejse. 

Elektricitet - strøm (230V) er det samme som i Danmark, men stikkene er anderledes. De danske stik med små tynde/flade ben kan bruges de fleste steder. Adapter er en god ide. 

 

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning i Tyskland
  • 6/7 x overnatning i Kroatien
  • 8/9 x morgenbuffet
  • 8/9 x aftensmad
  • 1 kop kaffe & 1 rundstykke på udrejsedagen
  • 1 glas vand, sodavand eller vin til aftensmaden hver aften på hotellet i Rabac.
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg eneværelse:
Maj, juni, sep: 1.050,-
Juli: 1.200,-

 

BØRNERABATTER:

Gælder børn på værelse med 2 fuldt betalende:

0-5 år: 75%

6-12 år: 50%

13-17 år: 10%

Børnerabatterne fratrækkes ved tilsendelse af rejsebevis

Anmeldelser af Rabac - Istrien

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 31.12.18: Hugo Serup, Struer.

Vinder af gavekort pr. 30.06.18: Søren Overgaard, Vejle.

Vinder af gavekort pr.31.12.17: Ronald Thorhauge, Hurup Thy.

Vinder af gavekort pr. 30.06.17: Hans Chr. Olesen, Thisted.

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

6.398
Østrig

Saalbach

Busrejse
6.898
Østrig

Abtenau

Busrejse
5.898
Italien

Lido di Jesolo

Busrejse