Spanien - Santa Susanna

En skøn rejse til et varmere klima. Costa Brava kysten er mere end blot dejlige by og fantastisk strande. Her er også mulighed for en skøn tur i bjergene og en tur til Cataloniens hovedstad Barcelona. Costa Brava - Den vilde Kyst - har for menigmand været et sorgløst, jordisk paradis i næsten en menneskealder og er det til stadighed.

Denne rejse er ideel for alle, idet Spanien byder på mange forskellige og interessante oplevelser både for unge og ældre.

 

Highlights

  • Skøn efterårsrejse
  • Udflugt til det smukke Bagland
  • Heldagstur til Barcelona
  • Se Park Güell
  • Gå en tur på Ramblaen i Barcelona
  • Se Den gamle bymur i Tossa de Mar

Afgange

Afrejse: 
12/10/2024
Hjemkomst: 
20/10/2024
Antal dage: 
9
Pris uden tilkøb: 
5.998
Forespørg

PROGRAM:

1. dag: Udrejse. Vi starter lørdag morgen med opsamling og det går hurtigt sydover til den dansk/tyske grænse, hvor vi holder en pause. Vi kører ned gennem Tyskland og Frankrig og vil være i Spanien på hotellet søndag lige over middag, hvor vi får tildelt værelser.

Tossa de Mar: Vi tager på en utrolig smuk tur langs kysten til Tossa de Mar, hvor vi kan se den gamle bymur fra det 12. århundrede. Muren og de store forsvarstårne gjorde byen næsten uindtageligt. Det er disse mure og tårne, der giver byen sit specielle præg. Den middelalderlige bydel, Vila Vella, på det sydlige forbjerg er en af de største seværdigheder på Costa Brava kysten. De gamle huse, deraf mange tidligere fiskerhuse, giver en særlig stemning og indbyder til en slentretur. Man kan også køre en tur i det lille tog op på bjerget eller rundt i byen. Vi får mulighed for at nyde frokosten på en af de hyggelige restauranter med udsigt ud over havet. Desuden er her en fin badestrand og mange hyggelige butikker. Pris: 75,-.

Barcelona: Heldagstur til Cataloniens hovedstad – Barcelona med ca. 1,6 millioner indbyggere. Vi kører forbi La Sagrada Familia - Gaudis ufuldendte kirke og forbi F.C. Barcelonas stadion - Nou Camp (der er under renovering). Der er mulighed for at besøge den berømte park, Park Güell. En flot bebygget park designet af Antoni Gaudi, bestående af haver, skulpturer og terrasser. Et af de mest populære vartegn for byen. Parken er tænkt som et tilflugtssted og hvilested for den vigtigste familie i Catalonien i begyndelsen af det 20. århundrede, nemlig familien Güell. Entre 110,-. Skal bestilles sammen med rejsen. Vi kører en tur op på det det lille bjerg Montjuich og forbi Det olympiske Stadion og ser den fantastiske udsigt ned over Barcelona. Til sidst slutter vi af med tid på egen hånd på Ramblaen - en 1,5 km. lang gågade med masser af gøgl og sjove boder og mulighed for at gå ind i sidegaderne med alle de spændende butikker og det store varehus for enden af Ramblaen. Pris: 100,- 

Baglandet: Vi kører en heldagstur ud i det smukke og usædvanlige flotte bagland. Dagen er tilegnet et område, hvor turisterne normalt ikke kommer. Vi kører nordpå og ind i bjerglandskabet og får indtryk af det Spanien, som man ellers ikke ser. Vi oplever den storslåede natur, der ligger gemt bag kysten. Vi ser det daglige liv i Catalonien og oplever en af de små byer i baglandet. Frokosten nydes under åben himmel. Pris inkl. mad og drikkevarer 25 €

Vin og likørsmagning: En lille tur til Bodega El Paratge, i Lloret de Mar, en spansk vin/likør/spiritus butik, hvor der er mulighed for prøvesmagning af de lokale vine og likører. Desuden kan vi smage dejlige spanske specialiteter som tørret landskinke, pølser, oliven, ost, figen og chokolade. Her er mulighed for at købe næsten alt indenfor vin, Cava og likører til rimelige priser.  Pris: 10 €

Marked: Onsdag formiddag er der et stort og spændende marked i Calella. Fra Santa Susanna kører bussen til Calella.

Hjemrejse: Vi starter hjemturen lørdag efter morgenmaden og kører med passende pauser hjem. Der er ingen ophold ved grænsen på hjemturen. Forventet hjemkomst søndag eftermiddag.

Hotel Florida Park****

4-stjernet hotel beliggende blot 100 meter fra stranden og tæt på et bredt udvalg af barer, restauranter og butikker. Hotellet har dejligt pool og spaområde, fitness lokale, restaurant og bar. Værelserne er alle med balkon, aircondition, bad og toilet og TV. Der er et glas vin og vand til aftensmaden. 

Hotel Florida Park****
Avda del Mar no 17
08398 Santa Susanna
Tlf.: +34 93 767 8090
http://hotelfloridapark.es/en/

Det kan være en god ide at tage et lille tæppe og en pude med til busturen.

Forhør nærmere om muligheder og priser på fly til Spanien. 

 

Opsamling: 

Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive - Herning - Vejle - Hylkedal - Rødekro - Padborg

Ved tilstrækkelig tilslutning også i: Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

Se vores opsamlingsskema - klik her

Gratis pladsbestilling - læs her

 

Prisen inkluderer:

  • 6 x overnatning
  • 6 x morgenbuffet
  • 6 x aftensmad
  • Aircondition på alle værelser
  • Dansk rejseleder
  • 4-stjernet bus

 

Tillæg for eneværelse: 990,-

Børnerabat: 1.000,- pr. barn under 12 år i værelse med 2 fuldt betalende

TILKØB: Park Güell: 110,-

Anmeldelser af Santa Susanna

Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.

Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.

Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev

Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive

Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager

Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev

Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg

__________________________________________________

 Etna 24.10.23
Det har været en rigtig god tur til Santa Susanne

__________________________________________________

 Arne 22.10.19
at med Hanstholm Rejser er man sikker på en god ferie uanset hvor man skal hen

__________________________________________________

 Irene 22.10.19
En dejlig tur til et dejligt område, hvor der er mange muligheder for oplevelser

__________________________________________________

 Grethe 27.05.19
Super Service i bussen. Guider er fantastiske. Beretning fra vi kører fra Thy ned igennem Tyskland, om vinproduktion i Sydtyskland, Frankrig og Spanien. Rundturerne med guide i Spanien er utrolige, vi oplever meget. Lærer meget om geografi og kultur. Tag med på turen og få en oplevelse for livet.

__________________________________________________

 Ellen 24.10.17
Hanstholm Rejser: rejsebureauet som gør noget ekstra for deres kunder, kan kun anbefales

__________________________________________________

 Rosa & Otto 22.10.17
Lige hjemkommet fra en rigtig dejlig tur til Santa Susanna, hvor vi havde et barnebarn med. Florida Park Hotel er særdeles børnevenligt med stort svømmebassin, miniclub for de mindre børn, underholdning i form af quiz, banko for de større samt underholdning om aftenen for det mere voksne publikum. Dejlig mad, gode værelser, omgivelserne giver lyst til gåture i byen og til stranden. Rejsen kan absolut anbefales

__________________________________________________

Fortæl om din rejseoplevelse


Relaterede rejser

7.498
Kroatien

Novigrad - Istrien

Busrejse
7.998
Italien

Lido di Jesolo

Busrejse
6.498
Spanien

Calella All-Inclusive

Busrejse