Opera "Tryllefløjten" - Operahuset, København
Det er efterhånden blevet et must at besøge Operahuset i København, som blev skænket af A.P. Møller Fonden. Operahuset er en fantastisk oplevelse i sig selv og har fået stor ros for sin indre arkitektur, udsmykning og akustikken er i verdensklasse. Operaen stod klar i 2005, og lige siden er publikum strømmet til for at se de mange roste forestillinger. Vi giver dig mulighed for at komme til København og opleve ikke alene Operahuset, men også en af de mest berømte operaer.
"Tryllefløjten": Mozarts elskede opera, en forrygende opsætning af Tryllefløjten og et fantasifuldt syngespil. Denne opera har begejstret et bredt publikum siden premieren. Det er en underholdende forestilling både for store og små, for garvede Mozart elskere og for dem der leder efter et godt sted at begynde. Tryllefløjten synges på dansk med danske overtekster. Kort handler forestillingen om den store kærlighed mellem Tamino og Pamina og deres kamp for kærligheden, de må gå igennem mange farlige prøvelser. En fortælling om godt og ondt, had og tilgivelse. Det foregår på "Store scene". Forestillingen varer 2 timer og 40 min inkl. pausen.
Afgange
PROGRAM:
Udrejse - Opera: Efter endt opsamling går turen ned gennem Jylland til Fyn og over Storebæltsbroen. Vi regner med at være i København først på eftermiddagen. Efter ankomsten er eftermiddagen til egen disposition. Man kan gå en tur i byen eller måske tage på en havnerundfart og købe sig et måltid mad, før vi skal i Operaen. Vi bor lige i centrum ved Nyhavn, så der er god mulighed for at færdes på egen hånd. Om aftenen tager vi til Operahuset, hvor vi skal se Operaen "Tryllefløjten" kl. 20.00. Man kan tage "Vandbussen" fra Nyhavn til kajen ved Operahuset og tilbage igen, når forestillingen er slut. Eller man kan gå via den nye "inderhavnsbro".
København - Hjemrejse: Efter morgenmaden vil der være tid på egen hånd til at gå rundt og nyde byen, shoppe eller måske sidde på en af de hyggelige cafeer i Nyhavn. Efter frokost tager vi på en rundtur i København med bussen. Vi ser bl.a. Den lille Havfrue, Christiansborg og Thorvaldsens Museum og tur rundt om Tivoli. Om eftermiddagen går turen hjemover. Der vil være mulighed for at stige på bussen efter rundturen, hvis man ønsker mere tid på egen hånd i stedet for rundturen. Vi kører tilbage over Storebæltsbroen og over Fyn og forventer at være hjemme hen på aftenen.
Hotel Phoenix ****
4-stjernet hotel indrettet i en af Københavns historiske bygninger. Hotellet ligger i Bredgade kun få minutters gang fra Amalienborg Slot, Kongens Nytorv, Nyhavn og Strøget. Alle værelser er udstyret med egen bad og toilet og tv.
Hotel Phoenix ****
Bredgade 37
1260 København K
Tlf 33 95 95 00
https://www.phoenixcopenhagen.dk/
Prisen inkluderer:
- 1 x overnatning på hotel i København
- 1 x morgenbuffet
- 1 x billet til Operaen (A-billet)
- Dansk rejseleder
- 4-stjernet bus
Tillæg eneværelse: 400,-
Anmeldelser af Tryllefløjten - Opera
Herunder kan du se, hvad vores gæster fortæller om rejsen. Du er også meget velkommen til at fortælle om din rejseoplevelse hos Hanstholm Rejser via formularen nederst på siden. Du kan altid stille os spørgsmål på mail ved at skrive til info@hanstholm-rejser.dk.
Du deltager nu i lodtrækningen om et rejsegavekort på 500 kr. blandt indsendte anmeldelser/kommentarer, som udtrækkes hvert halve år.
Vinder af gavekort pr. 30.06.23: Egon Christensen, Fjerritslev
Vinder af gavekort pr. 31.12.22: Søren Søndergaard, Skive
Vinder af gavekort pr. 30.06.22: Jørgen Jørgensen, Broager
Vinder af gavekort pr. 31.12.19: Brita Andersen, Roslev
Vinder af gavekort pr. 30.06.19: Arne Meyhoff, Silkeborg